Gospel-kids Festival JYLLAND

Fredag d. 8. - lørdag d. 9. april på Hedemølle Efterskole, Hedemøllevej 31, 8850 Bjerringbro

For alle sangglade børn i 0.-7. klasse

Elsker du at synge, er Gospel-kids Festival lige noget for dig. Oplev suset ved at synge sammen i et stort kor og optræde sammen med et sejt band til koncerten.

Masser af sang, sjove aktiviteter, god mad, bibelfortælling og hygge.

Informationssiden med forskellige praktiske oplysninger (bl.a. priser) åbner i løbet af november.

Kor og dirigenter

Tre forskellige kor

På festivalen er der et kor for 0.-3. klasse og et for 4.-7. klasse, og så synger alle med i fælleskoret.

 

Dirigenter

Lillekor: Maria Swartz Pfrogner, musikterapeut
Storekor: Astrid Maria Jørgensen, kons.udd. korleder og musikpædagog
Fælleskor: Benjamin Hougaard, landsleder i IM-musik 

 

Maria - Benjamin - Astrid

 

Tre spritnye sange

Igen i år skriver vi tre nye sange, som vi skal lære - og som du kan købe og synge med på hjemme eller i dit kor. Vi skal også synge en hel masse andre dejlige sange og danse og lave fagter til. Kom og vær med til at synge sammen i et stort kor til en flot koncert med fed musik.

 

Alle er velkomne

Festivalen er for Gospel-kids grupper, alle øvrige kor og grupper, børne- og juniorklubber, Gospel-kids korledere og alle andre sangglade - også for dig, som ikke har prøvet at synge i kor før. Alle er velkomne!

 

Deltag som voksen/hjælper

Hvis du er ung eller voksen og gerne vil hjælpe os på festivalen, eller du gerne vil hjælpe din lokale korleder med børnene, er du meget velkommen. Husk at tilmelde dig her på hjemmesiden.

Som voksen deltager får du (evt. sammen med en anden) ansvaret for en gruppe børn, både omkring spisning og overnatning sammen med børnene, og du vil også blive bedt om at hjælpe til med små praktiske opgaver (borddækning/opvask o.lign.).

Kom og få en god oplevelse sammen med dit barn eller din gruppe! (Det er dog vigtigt for os, at der først og fremmest er plads til børnene, så der kan være et begrænset antal voksen-pladser.)

Udvalget for Gospel-kids Festival

Pia & Henrik Bak Jepsen, Kirsten Borum Poulsen, Berit Skødt, Benjamin Hougaard og Birthe Simonsen.

 

Kontakt for nærmere info

Birthe Simonsen, IM-musikEmail: bs@imh.dkTlf. 8227 1215

Arrangør

Gospel-kids Festival arrangeres af:

Medindbyder

Sponsorer for GKF 2016