Praktiske informationer

Alle er velkomne

Festivalen er for Gospel-kids grupper, alle øvrige kor og grupper, børne- og juniorklubber, Gospel-kids korledere og alle andre sangglade - også for dig, som ikke har prøvet at synge i kor før. Alle er velkomne!

Tider

Ankomst: Fredag d. 16. marts kl. 17.00 - 17.30

Koncert: Lørdag d. 17. marts kl. 19.00

Adresse

Sydvestjyllands Efterskole
Kirkebrovej 7
6740  Bramming

Festival t-shirt

Sydvestjyllands Efterskole giver en festival t-shirt til alle børn og medvirkende. Vælg hvilken størrelse t-shirt du ønsker ved tilmelding. Voksne kan købe en festival t-shirt ved tilmelding.

Overnatning – grupper

Overnatning og grupper bliver opdelt efter klassetrin: 1.-3. klasse og 4.-8. klasse. Hvis du ønsker at bo sammen med en, som tilhører den yngste gruppe (1.-3. klasse), skal du følge de yngstes program. Børnene spiser og sover sammen i grupperne. Der er en voksen i alle grupper. Man skal medbringe madras/liggeunderlag til at sove på.  

Transport fra Bramming Station

I kan blive hentet kl. 17.05 på Bramming Station, hvis I kommer med toget. Det koster 15 kr. Dette bestilles på tilmeldingen.

NB! Det er vigtigt at give besked om afbud, så vi ikke skal bekymre os, hvis børnene ikke ankommer ved stationen.

Ny cd og nodehæfte

Til festivalen udkommer en ny Gospel-kids cd "Gaveregn" med 12 spritnye sange. På festivalen synger vi nogle af sangene.

Til koncerten kan du købe det nye materiale, som består af:

  • Cd med 12 helt nye sange
  • Nodehæfte med noder til alle sangene fra cd'en
  • Singback cd
  • USB-key med bevægelser til sangene
  • Andagtshæfte

 

 

Tilbud på Gospel-kids Festival opsamlings-cd

Køb af Gospel-kids Festival opsamlings-cd: 100 kr. (rabat: 50 kr.)

Ved køb af både Gaveregn og Festival opsamlings-cd: 200 kr. (rabat: 100 kr.)

Cd'erne kan bestilles ved tilmelding til festivalen.

Medbring

Sovepose, liggeunderlag/luftmadras, toiletsager, udendørstøj (inkl. regntøj), drikkeflaske, sjov hovedbeklædning (til festivalmiddagen), m.m. 

Deltagerbrev

Sendes pr. mail ca. en uge før festivalen til den mailadresse, du skriver på ved tilmelding.

Deltagerliste

Alle deltagere får en liste over, hvem der er tilmeldt festivalen. Listen indeholder fornavn, efternavn, telefonnummer, adresse og klassetrin. På den måde kan man se, om man kender en, der skal med og evt. arrangere fælleskørsel. Skriv en mail til musik(at)imh.dk hvis du ikke ønsker dine oplysninger på listen.

Flyers og plakater

Hent forsiden af flyeren her.

Hent bagsiden af flyeren her.

Hent plakaten her.

Trykte flyers og plakater kan rekvireres på musik(at)imh.dk.

 

Flyer

Plakat