Praktiske informationer

Alle er velkomne

Festivalen er for Gospel-kids grupper, alle øvrige kor og grupper, børne- og juniorklubber, Gospel-kids korledere og alle andre sangglade - også for dig, som ikke har prøvet at synge i kor før. Alle er velkomne!

Tider

Ankomst: Fredag d. 29. marts kl. 17.00 - 17.30

Koncert: Lørdag d. 30. marts kl. 19.00

Adresse

Sydvestjyllands Efterskole
Kirkebrovej 7
6740  Bramming

Festival t-shirt

Sydvestjyllands Efterskole giver en festival t-shirt til alle børn og medvirkende. Vælg hvilken størrelse t-shirt du ønsker ved tilmelding. Voksne kan købe en festival t-shirt ved tilmelding á 50 kr.

Overnatning

Overnatning og korøvelser bliver opdelt efter klassetrin: 1.-3. klasse og 4.-8. klasse.

Hvis du ønsker at bo sammen med en, som tilhører den yngste gruppe (1.-3. klasse), skal du gå i seng samtidig med de yngste, så der bliver ro, hvor de skal sove.

Du skal medbringe madras/liggeunderlag til at sove på.

Bespisning

Spisestederne bliver inddelt i zoner, hvor små og store spiser sammen. Der vil stå på dit navneskilt, hvilken zone du skal spise i. 

Der sidder en voksen ved hvert bord.

Hvis du kommer alene eller sammen med en anden, vil du blive knyttet til en voksen.

Deltagerbrev

Sendes pr. mail ca. en uge før festivalen til den mailadresse, du skriver på ved tilmelding.

Der sendes information om gruppeinddeling samt en deltagerliste med navn, postnr., by og telefonnummer, så du kan se, hvem af vennerne, der skal med og evt. arrangere fælleskørsel. 

3 spritnye sange

I år producerer vi tre mega gode sange til festivalen. De udkommer på en cd med både sang og singback, hvor du selv kan synge til musikken. Hvis du bestiller cd’en ved tilmelding, vil du få den med hjem fra festivalen, så du kan synge sangene, når du tager hjem fra festivalen. Den koster 50 kr.

Noder til sangene

Noderne til de tre nye sange til Gospel-kids Festival 2019 kan du bestille ved tilmelding for 30 kr. for et sæt.

Du får ikke brug for noderne på Gospel-kids Festival, så du får en kuvert med noderne med hjem fra festivalen.

Medbring

Sovepose, liggeunderlag/luftmadras, toiletsager, udendørstøj (inkl. regntøj), drikkeflaske, sjov hovedbeklædning (til festivalmiddagen), m.m. 

Flyers og plakater

Hent forsiden af flyeren her.

Hent bagsiden af flyeren her.

Hent plakaten her.

Trykte flyers og plakater kan rekvireres på musik(at)imh.dk.

Flyer

Plakat