Voksne er også velkomne

Vi har brug for voksne og unge til at hjælpe os med at give børnene en god oplevelse - være der for børnene. Husk at tilmelde dig her på hjemmesiden. Hvis I har unge hjælpere i jeres lokale kor eller klubber, som I gerne vil have med, er de også velkomne. De får opgaver på lige fod med de øvrige voksne.

Som voksen deltager vil du ved overnatning få ansvar for børnene i det område, hvor du sover (sammen med andre voksne).

Til bespisning vil du få tildelt et bord, som du skal spise ved. Her vil vi bede dig have øje på de børn, der spiser ved bordet. Hvis du deltager med en gruppe børn, vil der være børn fra din gruppe og evt. andre børn, som spiser ved dit bord. 

Du vil blive bedt om at hjælpe med små praktiske opgaver (borddækning/opvask o.lign.).

Du får samtidig mulighed for at blive inspireret af de andre voksne bl.a. til korarbejde og klubarbejde.

Det er dog vigtigt for os, at der først og fremmest er plads til børnene, så der er et begrænset antal voksen-pladser. Du får besked, hvis vi har nok voksne til at hjælpe.