Om Koda

Koda varetager musikere, komponister og tekstforfatteres rettigheder. Når man betaler afgift for at benytte musik, sørger Koda for, at disse får deres betaling for brugen af musikken efter en given koncert.

Hvornår skal der betales Koda? Det skal der, når der er tale om en offentlig koncert.

Hvem rapporterer koncerten

Det gør arrangøren. Er det Gospel-kids-gruppen, der arrangerer, er det dem/jer selv, der rapporterer, og de/I betaler også selv Koda-afgiften.

Er det en kirke, en menighed eller et IM-fællesskab, er disse arrangøren. 

Når du bruger musik ved offentlige arrangementer, kræver det, at du anmelder koncerten. Dette gælder blandt andet ved koncerter og byfester. 

For at anmelde en koncert, kan du benytte dette link, hvor du også bliver bedt om at oprette en bruger, som du kan logge ind med efterfølgende. 

Rapportering af musikken fra koncerten

Senest 10 dage efter koncerten skal der sendes en rapportering til Koda med dato og sted for koncerten samt en liste med musiknumrene, hvor også forfatter og komponist og evt. arrangør fremgår. Send listen til kunde(at)koda.dk

Selv om det er en lidt indviklet proces, er det vigtigt, at det bliver gjort, da det er den eneste måde, vi sikrer, at vederlaget kommer frem til de rette personer. 

Har I spørgsmål, er de meget behjælpsomme hos Koda, så kontakt dem, hvis du har brug for hjælp til noget. Koda tlf.: 3330 6380, mail: kunde(a)koda.dk

Priser

Se priserne på Kodas hjemmeside ift. koncerter her.