Forskellige lege 

Tampen brænder

Leg tampen brænder, mens børnene bruger forskellige lyde til at fortælle, hvor tampen brænder. Man kan også bruge forskellige instrumenter, der fortæller om, hvornår man er tæt på eller langt fra. Kan bruges som en del af opvarmning. 

Goddag

Deltagerne står i en rundkreds, og skiftes til at sige sit navn ved at gøre en bevægelse eller sige en lyd. De andre skal så gøre det samme bagefter. Er det muligt at sige alle navnene med bevægelser bagefter? Kan bruges som en del af opvarmning. 

Kongens efterfølger

Børnene står i en række følge, og den der er forrest bestemmer, hvilke bevægelser man skal gøre. Sæt noget musik på imens.

Stopdans

Man tænder for musikken og alle børn danser. Når musikken stopper, skal alle børnene stå stille. Den, der er sidst, går ud af legen.

Stole leg

Leg stoleleg, mens I hører noget af det nye musik, der skal øves.

Musik vendespil

To deltager bliver sendt uden for. De andre bliver enige om at være sammen to og to, og er et musikinstrument. Når deltagerne kommer ind, skal de gætte, hvem der er sammen, og derved samle stik. 

Fang mig

Børnene står i en rundkreds. To vælges til at være i midten. Den ene får bind for øjnene, og den anden har en tamburin eller en lille klokke med. Den med bind for øjnene skal nu fange den anden ved hjælp af lyden fra instrumentet. 

Gæt og grimasser

Leg gæt og grimasser til forskellige sange fx Mariehønen evigglad, skorstensfejeren gik en tur, bjørnen sover, hvem skabte stjernerne, Lille Peter Edderkop, I østen stiger solen op... 

Dirigenten

Deltagerne sidder i en rundkreds på gulvet eller på stole. Lederen af legen sender én udenfor døren. Derefter udpeges én af de andre deltagere til at være dirigenten.

Dirigenten skal bestemme, hvad de andre gør: klapper, knipser, fløjter, ryster osv. Ingen må sige noget, men man skal være opmærksom på, når dirigenten begynder på noget nyt, og så straks selv gå i gang med at gøre det samme. Den, der er sendt uden for døren, kaldes nu ind og stiller sig i midten af rundkredsen. Vedkommende skal finde ud af, hvem der er dirigenten. Det gøres ved at dreje rundt og se på de forskellige, og kunsten for dirigenten er at starte, når den i midten har ryggen til. 

Tryllemusik

Lederen forklarer hele gruppen legen. Derefter beder han en deltager Jens, om at gå ind i et andet rum. Mens Jens er væk, aftaler kredsen, hvad han skal lave, når han kommer tilbage, fx tage den højre sko af en deltager, og stille den ind i midten af kredsen. Jens kaldes ind, og alle begynder at synge, klappe i hænderne eller summe højt, når han kommer i nærheden af målet. Fjerner han sig fra målet, dæmpes lydene. Ledet af lydene, skal Jens altså finde ud af, hvad opgaven går ud på, og løse den. Man skal starte med helt enkle opgaver, og gøre dem vanskeligere efterhånden.